- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vestre Jazzværk
8 oktober, 2023 | 3:00 pm - 5:00 pm
Entre forsalg: | 150,00 |
Entre dørsalg: | 175,00 |
Genre: | Jazz |
Bemærk: | Unummererede siddepladser. Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 100 eller kr. 125 i indgangen. Unge u. 26 år kan købe billet i forsalg for 30 kr. eller 50 kr. i indgangen. |
Dørene åbnes: | Kl. 14:00 |
Sted: | Raschs Pakhuz |
”Jazz was more fun when you could dance to it” – Duke Ellington.
Selvfølgelig kan man danse til Vestre Jazzværks musik. Man kan også nøjes med at lytte, vippe diskret med foden og nyde de gode melodier, som mange kender. Det kan være vanskeligt at holde humøret nede, når orkestret spiller.
Både melodierne og orkestret hører til de eviggrønne. Som halvstore drenge i 50’erne og 60’erne lyttede orkestrets musikere til datidens kendte jazzorkestre på grammofon, i radioen og i jazzklubberne og faldt i jazzgryden. Det blev deres musik. Den er de tro imod, og selv om orkestret hele tiden er i udvikling, holder det stadig snuden sikkert i sporet og leverer med stor spilleglæde god swingende og ukompliceret traditionel jazz. Derfor har Vestre Jazzværk også i mange år nydt international anerkendelse som et af de mest professionelle og velspillende inden for sin genre. Ikke kun i Danmark, men også i en lang række andre lande, som Vestre Jazzværk har gæstet, siden det blev ”født” i Danmarks ældste by, Ribe, for 40 år siden.
I 1989 blev orkestret hædret som æresborgere i jazzens fødeby New Orleans.
Line-up:
Ove Larsen (trp)
Ole Weibel (cl/voc)
Finn Burich (trb/voc)
Tom Nissen(bjo/g/voc)
Povl Erik Philipsen (bass/sou)
Hans Rømer (dr)