- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DR Big Band & Miho Hazama
12 oktober, 2023 | 8:00 pm
Entre forsalg: | 220,00 |
Entre dørsalg: | 250,00 |
Genre: | Jazz |
Bemærk: | Unummererede siddepladser. Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 170 eller kr. 200 i indgangen. Unge u. 26 år kan købe billet i forsalg for 30 kr. eller 50 kr. i indgangen. |
Dørene åbnes: | Kl. 14:00 |
Sted: | Raschs Pakhuz |
DR Big Band og chefdirigent Miho Hazama hylder legenden Thad Jones, som i år ville være fyldt 100 år. Med afsæt i det skelsættende album ’A Good Time Was Had By All’ stilles der skarpt på Thad Jones’ stærke år med DR Big Band. Thad Jones er en af de største personligheder i bigband-musikkens historie, og satte samtidig sit stærke præg på DR Big Band som bandets leder fra 1977 til 1985.
Thad Jones var manden, der for alvor satte DR Big Band på verdenskortet, ved at udvikle orkesterets helt egen ’sound’. Han lyttede til hver enkelt musikers særpræg og det lykkedes ham at skabe en særlig, fælles lyd i sit danske orkester. Et af højdepunkterne i Thad Jones’ tid med DR Big Band var udgivelsen af albummet A Good Time Was Had By All, som blev indspillet live på Jazzhus Montmartre i 1978, og denne aften hylder vi mesterens 100-års fødselsdag ved at genskabe det legendariske album i Musikhuzet.
Glæd dig til et spillevende genhør med bigband-perler som Tip Toe, Kids Are Pretty People og The Farewell i Jones’ egne, originale arrangementer – men selvfølgelig med masser af nye, improviserede indslag af nutidens skarpe bandmedlemmer. I spidsen for koncerten er DR Big Bands nuværende chefdirigent Miho Hazama, som fører den stolte tradition fra de tidligere chefdirigenter Thad Jones, Bob Brookmeyer og Jim McNeely videre.