Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Little North feat. Oscar Andreas Haug

24 marts | 3:00 pm - 5:00 pm

Køb billet her

Entre forsalg: 150,00
Entre dørsalg: 175,00
Genre: Jazz
Bemærk: Unummererede siddepladser. Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 100. Kun rabat ved forsalg. Unge u. 26 år kan købe billet for 50 kr. i forsalg eller i indgangen.
Dørene åbnes: Kl. 14:00
Sted: Raschs Pakhuz

Med en fængslende filmisk lyd og en varm, intens tilstedeværelse, inviteres publikum fra første anslag, ind i musikkens dybder. Lyden af Little North er langt større end den klassiske klavertrio-konstellation lægger op til. I en smeltedigel af moderne minimalisme og nordisk jazz tradition og med en intensitet der trækker tråde til New York’s jazzscene, tilføjer Little North det næste spændende kapitel i historien om skandinavisk jazz. Med intuitivt sammenspil bevæger trioen sig ubesværet mellem improvisation og komposition. Deres kompositioner, der består af enkle melodier i komplekse arrangementer, lægger lige så meget vægt på de toner, der IKKE spilles, som på dem, lytteren hører.

På Little Norths nye album “While You Wait” gæstes trioen af den norske trompetist Oscar Andreas Haug. Albummet byder på en perlerække af nyskrevne kompositioner, der forener Little North’s varme og telepatiske samspil med Haugs luftige og lyriske trompetspil. I mødet mellem den tæt sammenspillede trio og det unge talent fra Norge, fandt de hurtigt en dyb gensidig forståelse, hvilket har ført til en musikalsk rejse, hvor de har udfordret og udviklet deres lyd på nye og inspirerende måder.

“While You Wait” bliver udgivet på det prestigefyldte label ACT i begyndelsen af 2024. Little North består af Lasse Jacobsen på trommer, Martin Brunbjerg Rasmussen på bas og Benjamin Nørholm Jacobsen på klaver. Siden 2020 har trioen fået anerkendelse for deres unikke lyd og har udgivet fire anmelderroste album.
“Nyd det!. Et meget smukkere dansk jazz-album kommer man ikke til at høre i år.”
♥♥♥♥♥ Politiken (DK)

“Little North has some of the most thoughtful and joyous, exploratory yet poetically resolved piano trio music I’ve heard in some time. A terrific release.”
★★★★★ Jazz Journal (UK)

“These young players have good taste, chameleonic talent and voices of their own. Familiar Places is Little North’s fourth album in six years, further defining and investigating a sound all their own based on twisting everything around them.”
★★★★✩ DownBeat Magazine (USA)

Detaljer

Dato:
24 marts
Tidspunkt:
3:00 pm - 5:00 pm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *